5A-14/16

Forstå mekanismerne i Influencer Marketing og opnå rekordhøje resultater.

Influencer Marketing er ikke længere en mulighed, du som virksomhed skal overveje. Det er en nødvendighed for at nå specifikke målgrupper på en mere effektiv, autentisk og økonomisk overkommelig måde. Influencer Marketing er nu den hurtigst voksende online marketingskanal, der knuser andre discipliner som affiliate, Paid, SEM og display. Flere virksomheder – uanset størrelse og produkt – retter altså blikket (og budgetterne) mod Influencer Marketing til at skabe autentisk og troværdig omtale – det burde du også.

Katrine viser dig, hvorfor du bør inddrage Influencer Marketing i din strategi for at opnå størst succes. Hvordan du undgår at brænde penge af uden resultater, hvad du bør overveje inden du trykker på launch-knappen og hemmelige insider-viden fra branchen.

Hvis din virksomhed endnu ikke har kastet sig ud i Influencer Marketing, så er det tid til at overveje det nu, og du behøver ikke være en livsstilsvirksomhed for at benytte Influencer Marketing og dens fordele.

Katrine tager udgangpunkt i egne erfaringer fra fintech-virksomheden Lunar Way, hvor de har benyttet Influencer Marketing med rekordhøj ROI. Blandt andet kommer 80 procent af vores B2C-signups fra Influencer Marketing, og de har ligeledes opnået den laveste CAC til dato, ved at bruge Influencer Marketing.

Endelig har Lunar Way brugt Influencer Marketing i deres PR-strategi, og som CRM-værktøj, til at øge deres MAU med 50%. Alt det og meget mere fortæller Katrine også om til oplægget.

Målgruppe

Enmandshæren, små, mellemstore eller store virksomheder.

Passer til ...

Primært B2C. Oplægget henvender sig primært til brugen af Influencer Marketing i B2C-regi, men grundlæggende principper og trin er det samme i B2B-regi.

Til dig der ...

Uanset om du sælger et produkt i en fysisk butik eller webshop, om du har udviklet en ny sej app, åbnet en ny restaurant, afholder events eller noget helt femte - så vil dette oplæg være brugbart for dig.

Du kommer hjem med ...

Du bliver guidet igennem 11 konkrete trin, der viser dig, hvordan du selv kan komme i gang med Influencer Marketing, hvad enten du er et lille nyopstartet brand eller du arbejder i en stor virksomhed. Disse 11 steps hjælper dig til, selv at komme rigtig fra start, når du skal hjem og implementere Influencer Marketing. Under vejs i oplægget, trækker jeg på tidligere erfaringer fra forskellige virksomheder, som jeg har hjulpet med Influencer Marketing. Lige fra livsstils brand til tunge medicinal mastodonter, som forhåbentligt kan give inspiration og blod på tanden.
Katrine Lee Larsen

Katrine Lee Larsen

Founder & CEO

Katrine er uddannet cand.merc.kom fra Copenhagen Business School og har i sin tidligere karriere været Marketing Manager for fintech virksomheden Lunar og foodtech virksomheden Wolt. Det lå ikke i kortene, at Katrine skulle starte sit eget bæredygtige bikini firma. Men efter at have boet på Bali i et år, hvor hun med egne øjne oplevede det enorme omfang af plastik forurening, især i og omkring havet, besluttede hun sig for at gøre noget.

Copenhagen Cartel blev søsat som et passions projekt 1 maj 2019, men blev først reelt til en virksomhed 5 januar 2020. Med Katrine (founder & CEO) og Martin (co-founder) bag roret, begge med fuldtidsarbejde ved siden af og et hjerte der bankede for bæredygtighed. Det har til gengæld betydet, at Copenhagen Cartel er blevet et gennemført bæredygtigt koncept, hvor fokus først og fremmest er på at gøre en positiv forskel og på FN’s Verdensmål nr. 12 og nr. 14 (Ansvarligt forbrug & produktion og Livet i havet).

Hos Copenhagen Cartel drømmer vi om en grønnere fremtid, for os selv men også generationerne efter os. Vores mission er at udfordre de traditionelle produktions- og forbrugs mønstre ved at give rest- og spild ressourcer, som normalt anses som værdiløse, nyt liv og tilbyder en bred palette af bæredygtige produkter, der sætter mennesker og klima før profit. Vi producerer blandt andet badetøj, sportstøj og yogatøj ud af plastik fra havet, primært gamle fiskenet, men også andet post-consumer plastik affald. De fleste moderne fiskenet er nemlig lavet af nylon og andre plastikkomponenter, som gør dem ekstremt holdbare. Netop derfor kan nettene drive rundt i årevis, båret af havstrømninger, hvor de fanger og dræber havdyr på deres vej.

Via innovativ teknologi udnytter vi plastikkens holdbarhed positivt, ved at genanvende og udvinde nylon fra fiskenettene og bruge det til at producere nyt, uden at gå på kompromis med kvalitet og performance. Ved at genanvende bidrager vi til at rense havene for plastik. Bevarer dyre- og planteliv under bølgerne. Vores produktionsproces kræver langt mindre energi og råolie end processen med at skabe helt nye materialer gør, fordi vi genanvender allerede eksisterende materialer og spildprodukter. Sådan kan vi spare på planetens dyrebare ressourcer og minimere vores CO2-aftryk.

Se mere om Katrine Lee Larsen