Sådan laver du datadreven SEO strategi (og cases på hvor galt det kan gå)
Rigtig mange selv store virksomheder spilder i bedste fald tiden på arbejde, der ikke giver værdi, og i værste fald direkte skader deres placeringer. Det gør de fordi de ikke går datadrevet til værks omkring deres SEO strategi. Den fejl må du ikke begå!
Med afsæt i data omkring søgeord, links og delinger kan du i dette oplæg se, hvordan du laver en datadrevet SEO strategi baseret på data i stedet for mavefornemmelse.
Jeg viser dig, hvordan du laver søgeordsanalyse, herunder hvordan du finder inspiration til søgeord og skaffer data omkring dem.
erudover viser jeg dig hvordan du laver en ‘top indholdsanalyse’, der går ud på at se på det mest populære indhold på nettet, indenfor din niche målt på sociale delinger og links og lære af det.
Med afsæt i disse to analyser får du et framework, hvori du kan lave din content marketing strategi, som får dig til at prioritere indhold og producere det der giver værdi og effekt.
Igennem oplægget vil jeg desuden hive en række cases frem på virksomheder, som tydeligvis ikke har lavet deres strategi på baggrund af data, men derimod mavefornemmelse. Og det er altid lærerigt og sjovt at se på virksomheder, der har gjort det forkert.
Nikolaj Mogensen
SEO ekspertNikolaj hjælper som Head of SEO & Owned Media hos GroupM samt det digital marketing bureau Quisma nogle af Danmarks største virksomheder med SEO. Som Head af et af Danmarks største SEO teams og med erfaring siden 2008 er Nikolaj en af de ledende profiler inden for SEO i Danmark.
Nikolaj har været med til at strukturere, prioritere og ombygge +80 website, så der er masser af erfaring og tips at trække på i oplægget.
Desuden blogger Nikolaj på nikolajmogensen.dk ligesom han er oplægsholder på blandt andet SMX London, SMX Munich og Clicksummit m.fl..