Sådan får du kunderne til at vælge dig!
Hvad sker der, når en potentiel kunde bliver stimuleret til at købe et af jeres produkter eller ydelser?
Hvor starter de deres research, hvilken rejse begiver de sig ud på, hvad er deres digitale vaner, adfærd og krav til jer på denne rejse?
Kan du svare på ovenstående?
Hvis du tøver, så bliver der lang vej til at lukke en ordre i 2018, hvor langt størstedelen af brugerne (BTB og BTC) starter købsrejsen på digitale medier, hvad enten de ender med at købe online, i en butik eller ringe efter en sælger.
Selvom brugerne starter købsrejsen på digitale medier, så har de nøjagtig samme krav til hjælp, som hvis de stod i en butik eller havde besøg af en fysisk sælger, men langt de fleste virksomheder har en elendig service i det “digitale call center” – og det koster på bundlinjen.
Peter Schjødt gennemgår overordnet den digitale købsrejse, men dykker ned i udvalgte emner, viser masser af cases, og sikre det bliver så operationelt, at du efterfølgende kan gå hjem og implementere det i jeres strategi, uden der skal investeres i konsulenttimer. Succes på den digitale købsrejse, handler ikke om at opfinde den dybe tallerken eller kaste sig over en masse nye ting, men om at gøre det du altid har gjort, og tilpas til teknologi, adfærd og de krav som potentielle kunder har til jer i dag.
Peter Schjødt
Digital atletPeter Schjødt har 10 års erfaring som selvstænding i den digitale verden, med primært fokus på den digitale købsrejse, og han har hjulpet virksomheder som LEGO, DAB, Dansk Håndbold Forbund, Nikon, Børnefonden, Movia, Bauhaus og mange flere, med at styrke deres digitale bundlinje.
Derudover er Peter kommerciel manager for Linses Kessler, hvor fokus er at styrke og udvikle Linses brand og kommercielle forretning, senest har han udviklet “Linses Talkshow”, der har været rundt i hele DK for fulde huse, med 50 talkshows og 30.000 solgte billetter. Lige nu bor Peter i Spanien, hvor han sammen med Linse har startet et “Bed & Breakfast”, som er en del af en større satsning med deres eget produktionsselskab: Powerball Productions.