God og gratis omtale – sådan får du chefen i avisen. Lær hvordan du gør din chef til en mediedarling.
Medieomtale er gratis omtale.
Men hvordan bruger man den værdifulde taletid bedst?
Lær hvordan du spotter, hvordan din chef (eller en anden) bedst kan brænde igennem som kilde i medierne. Få styr på hvordan du kan hjælpe din mediedarling før, under og efter et interview, og find ud af hvad du skal være obs på, forberede og træne med din mediedarling og hvorfor.
Vi gennemgår eksempler på god og dårlig medieoptræden og ser på hvad journalisterne leder efter hos den gode kilde og historie.
Rie Helmer
JournalistHar 20 års erfaring i at stille de rigtige spørgsmål og få de gode svar.
Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus i ’99, vært på TV2 Lorry og DR1: Aftenshowet og Sporløs.
Derefter kommunikationsrådgiver i NGO-verdenen, konsulent på PR-bureau og selvstændig rådgiver i eget firma. Speciale i budskabs- og medietræning. Medforfatter til to bøger.
I dag pressemedarbejder hos Realdania + en sjælden gang freelance/frivillig moderator, skribent m.m.