Få 3 enkle og høj-effektive principper, der vil sikre dig en stærk forbindelse til dine kunders hjerner og hjerter

2024
Øvede

Fremtidens e-mailmarketing er dybt personlig.

Den bygger relationer, flytter adfærd og forandrer liv.

Og ja, den flytter også produkter og services.

De sidste 10 år har Anna solgt knap 70.000 online programmer til lidt over 14.000 unikke kvinder – på en mailingliste, som ca. 57.000 læsere har gæstet.

Den årlige tocifrede millionomsætning kommer udelukkende fra de e-mails, som hun selv har skrevet.

Men det var ikke nok for hende bare at sælge sine produkter og ydelser til mange mennesker.

Danmark er et lille land – og Anna har, som personligt brand, et omdømme at leve op til.

Så hun var ikke tilfreds med mange kunder.

Hun havde brug for mange meget tilfredse kunder.

Anna kunne ikke leve med, at kvinder derude fortalte deres venner:

“Ja, jeg købte Annas program – men det virkede ikke for mig … Jeg kunne ikke holde fast i det … Online træning virker bare ikke for mig”.

Nej, hun havde større ambitioner end det…

Ja, hun vidste godt, at statistikken for at holde fast i bedre livsstilsvalg er elendig – og at 95 % vender tilbage til de gamle vaner i løbet af få måneder.

Anna ville bare ikke acceptere det.

Så hun kombinerede sin viden om markedsføring og adfærdsændring med… hjernebaseret styrketræning og moderne smertevidenskab.

Den kombination mundede ud i de højeffektive strategier, som hun har brugt til at bootstrappe sin virksomhed med – og til at gå fra at være et one-woman-show, der solgte 1:1 timer, til lynhurtigt at blive en online virksomhed med flere fastansatte, der nu servicerer ca. 6000 kunder om året (ca. 60 % af dem genkøber år til år).

De strategier vil Anna dele med dig i dette indlæg.

Du får også 3 enkle, men yderst effektive principper, som vil sikre dig en stærk forbindelse til dine kunders hjerner og hjerter – for livet.

Du kommer hjem med:
3 simple og eksekverbare e-mail marketing principper, som du (relativt nemt) kan inkorporere i din egen virksomhed og efterfølgende sætte kursen mod flere (og mere loyale) kunder.

Oplægget er for dig der:
Ønsker en (endnu mere) nær relation til dine kunder, men ikke har knækket koden (helt) endnu.

Oplægget er IKKE for dig der:
Vurderer, at du ikke har gavn af tætte, personlige og nære relationer med dine kunder.

Målgruppe

B2C, webshop, personligt brand

Passer til ...

Godt til virksomheder, hvor der er (eller ønskes) en tæt kunderelation. Ekstra godt til mindre virksomheder/webshops. Helt perfekt til virksomheder med en stærk personlighed i front/drevet af personlig branding - og ikke mindst e-mailmarketing.
Anna Bogdanova

Anna Bogdanova

CEO & Founder

Anna Bogdanova står bag prisvindende express løsninger til muskelstyrke og hjernesundhed. Hun lærer kvinder at investere klogt i deres kroppe gennem tidseffektiv mikrotræning, der på kort tid og med minimalt tidsforbrug (gen)opbygger deres muskler, så de kan leve det liv, de ønsker – uden fysiske begrænsninger, langt op i alderen.

  • Vicedirektør i Professional Standards Committee (Europe Active), hvor hun sætter standarder for onlineundervisning i sundheds- og fitness-sektoren i Europa.
  • Modtog i 2019 Talent 100 anerkendelsen i Berlingske Business for sine digitale træningsforløb.
  • Kåret som én af de 25 kvindelige iværksættere, du skal holde øje med i 2022, af Dansk Erhverv.
Se mere om Anna Bogdanova