Dominér din niche via Google+: Få en 5-trins køreplan fra skyttegraven

2014

Oplægget her er for dig, der gerne vil videre med Google+. Du har selv en profil, og har måske også oprettet en side for din virksomhed, som hjælper med at forbedre din synlighed i Googles søgemaskine.

Men Google+ handler i virkeligheden ikke om SEO. Google investerer massivt i platformen for at skabe et socialt lag, der binder alle din virksomheds aktiviteter på nettet sammen. Oplægget her giver dig opskriften på, hvordan du kobler dig på det momentum i tide og omsætter det til værdi for din forretning.

Den gode nyhed er, at dine (danske) konkurrenter endnu ikke er kommet i gang med Google+. Den dårlige nyhed er, at de sikkert også er med på MarketingCamp 2014. Lige nu giver Google+ dig mulighed for at dominere din niche på nettet, men så er det altså nu, du skal i gang!

Baseret på erfaringerne fra RobinHus’ aktiviteter på Google+ og fra etableringen af siderne Danskere på GooglePlus og Danske Webshops på GooglePlus samt ikke mindst case-studier fra udlandet, præsenterer Torben dig for en køreplan i 5 trin, du kan gå direkte hjem og implementere – og som giver omsætning fra dag 1.

Køreplanen kommer rundt om de indbyggede features i Google+ såsom Cirkler, Events, Grupper og Hangouts, men også de forbindelser videre til dit website, din YouTube kanal, din Adwords konto osv., der gør Google+ til omdrejningspunktet for dine online aktiviteter.
Målgruppen er ikke bare online virksomheder, men i høj grad også fysiske butikker, hvor Google+ Local er afgørende for påvirkningen af dine kunder i research-fasen. Der forudsættes kendskab til Google+ på et niveau, der følger af aktiv personlig brug af platformen.

Fokus er på at skabe et overblik, så du kan tilrette køreplanen til din virksomheds behov. Det handler således i høj grad om, hvad du skal gore, hvorfor du skal gøre det og i hvilken rækkefølge du skal gøre det. Dermed får du også den fornødne baggrund til at kunne overbevise din chef om, at der skal satses på Google+ i 2014.

Er du i tvivl om, hvorvidt oplægget er noget for dig, er du velkommen til at fange Torben på Google+ og få afklaret dine spørgsmål.

Torben Andersen

Torben Andersen

Torben Andersen er medstifter RobinHus, der siden 1999 har udfordret den traditionelle ejendomsmægler-branche med en kombination af selvsalg og en landsdækkende kæde af ejendomsmæglere, der i dag er landets 7. største.

Torben har 15 års hands-on erfaring med online forretningsudvikling og marketing, og er selverklæret Google+ evangelist med et stort dansk og internationalt netværk.

Han er desuden redaktør på Google+ siderne Danskere på GooglePlus og Danske Webshops på GooglePlus.

Se mere om Torben Andersen