Udsolgt
2A-52

Chatbots og deres venner 
- Få styr på chatbottens muligheder og få chatbot-lingo’en på plads.

2018
Begyndere

Tag en time og få styr på chatbottens muligheder og få chatbot-lingo’en på plads. Chatbots er ikke bare til gimmicks og samtaler, der aldrig kommer igang. Chatbots er din mulighed for at sætte dig ind i, hvad der sker, når brugerens adfærd går fra browsende, klikkende og swipende til talende, chattende og spørgende.

Chatbot-ekspert Ditte Wolff-Jacobsen viser vej til de sjove, de gode og de knap så gode. Og du får tips til hvordan du kommer igang med din egen chatbot.

Kig forbi hvis du er interesseret I spørgsmål som:

  • Hvorfor skal vi have en chatbot?
  • Hvordan kommer vi igang
  • Hvad betyder AI, NLP, machine learning og alt det der?
  • Hvad gør de andre?

Har du en god idé til en chatbot så kom og del din idé. Eller har du mødt en chatbot, så tænk over, hvad du synes fungerede godt og knap så godt – og del det med os andre. Med andre ord der er plads til både spørgsmål og snak om chatbots undervejs!

Målgruppe

B2B + B2C

Passer til ...

Enmandshæren, små, mellemstore og store virksomheder.

Til dig der ...

Til dig der arbejder med kommunikation, web eller marketing, og er nysgerrig efter hvad chatbots kan gøre for din forretning

Du kommer hjem med ...

Argumenterne til hvorfor I (ikke) skal have en chatbot i jeres forretning.
Ditte Wolff-Jacobsen

Ditte Wolff-Jacobsen

Ditte skriver om, underviser i, designer og udvikler koncepter til chatbots. Ditte er optaget af, hvad der sker, når vi fremover skal møde vores kunder i conversational interfaces som chatbots og deres venner. Hvilke fordele giver det, når vi kan skalere samtaler? Og hvilke udfordringer får vi, når vi skal spørges før vi må svare. Når Ditte ikke beskæftiger sig med chatbots, driver hun konsulentvirksomheden iindhold, hvor hun hjælper organisationer og virksomheder med at få mere ud af deres indhold.

Se mere om Ditte Wolff-Jacobsen