9 tricks til bedre ehandel, som succesfulde ekøbmænd ikke vil dele

2014

Dette foredrag er for dig som ekøbmand der gerne vil vride endnu mere omsætning ud af din webshop. Det er underordnet om du lige er startet, eller allerede omsætter for flere millioner om året. Der vil være tricks alle kan benytte sig af.

Det vil IKKE være en snak om alle de ting ekøbmænd normalt anbefaler. Du kan sagtens læse dig til at du skal starte et nyhedsbrev, lave en simpel checkout, have en chatbox, bruge Trustpilot og så videre.

Det er vi ude over i dette foredrag.

Her får du tricks som sjældent, hvis nogensinde, er beskrevet tidligere, men kan have en positiv effekt på din omsætning og bundlinje. Du vil også få tricks til at optimere hele din forretning, ikke kun på det direkte salg.
Et af de trick jeg vil vise dig, skabte over en periode på 30 dage, en ekstra omsætning på over 30.000 kroner. Det krævede ingen tekniske ændringer og kan gentages igen og igen.

Nogle tricks vil være nemme at sætte i gang, mens andre vil kræve tekniske ændringer i din webshop. Så det er helt op til din tekniske snilde, om du vil have en lille eller stor forøgelse af din omsætning.

Når du går hjem fra foredraget, vil du med sikkerhed have mindst et par ekstra ehandeltricks i bagagen, som kan forøge din bundlinje.

Brian Brandt

Brian Brandt

Brian Brandt arbejder med online marketing i et bredt perspektiv, hvor der er fokus på at bruge alle de marketing kanaler der matcher for den enkelte virksomhed. Der arbejdes med kanaler som Google Adwords, Søgemaskineoptimering, Affiliate marketing, Nyhedsbreve, Sociale Medier og hvor der ellers kan skabes rentable besøgende fra.

Kunderne i ClickStarter er lige fra store virksomheder som Bravo Tours og Bestseller til helt små passionerede iværksættere.

Se mere om Brian Brandt