C25-inspiration: Copywriterens guide til content, der performer

2021
Øvede

Som copywriter i Danske Bank er Henrik Hillestrøm med til at om- og oversætte bøvlet banklingo til historier, der skal vedkomme og engagere læsere med forskellige baggrunde og på tværs af sociale lag.

Men hvordan griber banken egentlig historiefortællingen an? Hvilke historier vil man gerne fortælle – og hvorfor og hvordan?

I dette oplæg tager Henrik Hillestrøm dig med ind i bankboksen og viser, hvordan Danske Banks content-team finder, vinkler, producerer og distribuerer historier. Undervejs bevæger han sig rundt på stort set hele corporate-spektret: Fra de store overvejelser ved de fine mødelokalers bordplader af ædeltræ til de små copywriting hacks ved hævesænkebordet, der i sidste ende er med til at forvandle højtflyvende ambitioner til engagerende content.

Passer til ...

Små, mellemstore og store virksomheder

Til dig der ...

arbejder med kommunikation og content marketing - produktion såvel som distribution.

Du kommer hjem med ...

Omsættelig inspiration fra en masse eksempler på, hvordan Henriks team arbejder med content marketing. Databaserede indblik i, hvilke typer af historier der performer bedst (og hvorfor). En stribe vigtige tjekspørgsmål og praktiske copywriting-greb, der gør dit contentarbejde mere strategisk og dit indehold mere medrivende.