1

Copywriterens 7 ufravigelige regler for en velkomstserie, der rent faktisk konverterer

Hvad sker der, når folk tilmelder sig dit nyhedsbrev? Får de en velkomstmail? Og hvad med en veltilrettelagt serie mails, der motiverer nye læsere til at blive betalende kunder i forretningen? Hvis ja – konverterer den velkomstserie så godt nok?

Hvis nej, så kom med på Kathrines oplæg, hvor du lærer de 7 grundregler, som alle effektive velkomstserier har tilfælles. Uanset om dit mål er at overbevise læseren om fx at købe dit produkt, booke et salgsmøde, skrive sig på en venteliste eller noget fjerde.

Du finder også ud af:

  • Hvorfor det er overvurderet at ’give værdi’ i sine mails – og hvad du skal gøre i stedet
  • Hvilken ene mail, du aldrig må skrive i din velkomstserie, selvom du tror, du skal
  • Hvordan du omsætter for flere millioner kroner med en velkomstserie, selvom du ikke ved, hvad du vil sælge (ægte dansk eksempel).

 

Passer til ...

B2B og B2C (ikke webshops).

Du kommer hjem med ...

Oplægget er til dig, der fx sælger viden, timer eller kurser. Du kan også være kommunikations- og marketingansvarlig i organisationen. Og du vil gerne kunne konvertere nye læsere på nyhedsbrevet til kunder (mens du laver noget andet).
Kathrine Louise Nielsen

Kathrine Louise Nielsen

Copywriter og rådgiver

Kathrine skriver e-mails for Morten Münster. Hun samarbejder med Christina Klitsgaard. Hun hjælper sine kunder med at bygge e-mailkampagner, der omsætter for hundredtusindvis af kroner. Hun har tidligere været så heldig at holde oplæg på Marketing Camp, Emailsummit og i Dansk Magisterforening.

Da hun holdt oplæg på sin seneste konference, gik der i øvrigt under en uge, før en virksomhed havde skabt højere CTR og fået flere salgskald på en e-mailkampagne ved at benytte Kathrines råd. Så konkret og brugbart bliver det 😊

Se mere om Kathrine Louise Nielsen