AUD 1

Øg dit salg med storytelling

2018
Alle

Eksperter siger, at fremtidens største konkurrenceparameter bliver historier, og at virksomheden med den bedste historie vinder kampen om fremtidens kritiske forbrugere. Og der er da heller ingen tvivl om, at storytelling virker. Hvad enten du sælger produkter, ydelser, idéer eller slet og ret dig selv, så viser forskning såvel som konkrete erfaringer, at vi forstår, husker og engagerer os mere ved hjælp af fortællinger. I USA har de gjort brug af det, de kalder ’the money making story’ i årevis – i Danmark er vi kun lige begyndt. Tallene afslører nemlig, at det er både billigere og mere effektfuldt at bruge historier og værdibårent indhold fremfor traditionel PR og salg.

Med storytelling

  • skiller du dig ud fra dine konkurrenter
  • bliver din virksomheds værdier og produkter nemmere at fortælle om
  • bliver dine kunder i stand til at huske dig og dit brand bedre
  • stiger dit ’word-of-mouth’ salg.

Derfor: Kom og bliv klogere, når virksomhedernes storyteller, Anja Klemp Vilgaard, deler ud af sin erfaring, fortæller hvad storytelling er, hvorfor det virker og ikke mindst, hvordan du selv tager hul på at sælge med strategiske historier.

Målgruppe

Mindre, mellemstore og store virksomheder, men især til virksomheder med 20+ medarbejdere.

Passer til ...

B2B og B2C

Du kommer hjem med ...

Når du går hjem fra dette indlæg, vil du ikke alene være blevet klogere og ha’ fået en god portion aha-oplevelser til din egen story-SELLING – du vil også ha’ fået et par helt konkrete værktøjer med hjem – samt 6 vigtige huskeregler til dit forestående salg med historier.
Anja Klemp Vilgaard

Anja Klemp Vilgaard

Storyteller og kommunikationsrådgiver

Anja Klemp Vilgaard ejer kommunikationsbureauet Get Ajour, der leverer corporate storytelling til mindre, mellemstore og store virksomheder. 

Hun har arbejdet med magasin- og avisudvikling i mere end 20 år og har ledet danske såvel som internationale redaktioner. Anja er certificeret strategisk kommunikationsrådgiver, har studeret i USA og har en kandidatgrad i journalistik fra RUC samt en Master i Redaktionel Ledelse fra Syddansk Universitet.

I løbet af sin karriere har Anja startet flere medier op fra bunden og er velbevandret ud i såvel strategiske overvejelser samt de helt konkrete værktøjer, der gør historier salgbare og til væsentlige kulturbærere i organisationen. Og så er hun forfatter til flere storytellingbøger: ’Fortællingen styrker forretningen’ (2015) – ’Kronborg bag facaden – historier fortalt fra gulvet i danmarkshistorien’ (2020) og ’Strategisk storytelling i praksis – fortæl, giv mening og bliv husket’ (2021).

Se mere om Anja Klemp Vilgaard