Design efter dine besøgendes digitale fodspor
Dine besøgende efterlader en masse spor bare ved at besøge dit website. Spor om hvor de kommer fra, hvem de er, hvor de befinder sig, hvilket device de bruger, hvilken udbyder de bruger, hvilke services de er loggede ind på og meget andet. Spor som man allerede ved besøget kan tage og bruge i målet mod en mere personaliseret og relevant brugeroplevelse på et website.
Hør Kim fortælle om nogle af mulighederne og komme med en række eksempler på hvad man kan bruge disse muligheder til. Oplægget vil være et miks af tekniske termer og både teoretiske og visuelle eksekveringer til inspiration.
Kim Dolleris
Founder & Digital CreativeKim er designer og interaction-nørd. Kim er stifter af 29xStudio, UX-, UI-, identitets design-, grafisk design-, interaction design-, motion design- og Frontendudviklings-konsulent. I det virke tænker, tegner og koder han webløsninger og rådgiver virksomheder i alle størrelser om design, grafiske brugergrænseflader og brugeroplevelser.
Han har arbejdet med webdesign og alt hvad der medfølger i rundt regnet 20 år.